SEO alene gør dig ikke til førstevalg

Du kan ikke optimere dig ud af en dårlig brugeroplevelse.

Der er en udbredt antagelse om, at hvis bare man rangerer højt nok, kommer kunderne af sig selv. Men høj placering med lav konvertering er spildt trafik. Og den mest almindelige årsag til lav konvertering er ikke dårlig SEO. Det er et website, der ikke skaber tillid.

Du ser en butik på en travl handelsgade, hvor placeringen er perfekt, og der er masser af fodgængere. Men facaden er kedelig, vinduet er rodet, og når man træder indenfor, er der intet der fortæller, hvem butikken er, eller hvorfor man skulle vælge den frem for naboen.

Det er netop det, der sker, når hjemmesidens SEO og branding ikke hænger sammen.

Trafik er ikke målet — tillid er

Der findes tusindvis af artikler om SEO. Om keywords, teknisk optimering, loadtid og backlinks. De fleste handler om at få flere besøgende til hjemmesiden og en færre handler om, hvad der sker, når de lander.

SEO er et værdifuldt værktøj. Det sørger for, at de rigtige mennesker finder jer, men SEO løser kun én halvdel af opgaven: synlighed. Den anden halvdel — troværdighed — afgøres af det, der møder dem, når de ankommer.

En potentiel kunde der googler ”designmøbler Danmark” eller ”arkitektbelysning kontor” har allerede en intention. De leder efter nogen, de kan stole på. Og den vurdering sker på få sekunder, baseret på noget langt mere intuitivt end en god Google-placering.

De vurderer, om jeres side føles professionel, sammenhængende og troværdig. Om den signalerer den samme kvalitet som det produkt, de søger.

Små ting der underminerer stor kvalitet

Det kan være små ting. Typografi der føles tilfældig, billeder i lav kvalitet og en struktur, der tvinger brugeren til at lede efter det, de søger. Eller en generel fornemmelse af, at siden ikke er blevet prioriteret.

Eller det kan være noget større. En hjemmeside der føles som alle andres, fordi den er bygget på en ubearbejdet skabelon uden et bevidst visuelt udtryk. Ikke fordi skabeloner i sig selv er et problem, men fordi en hjemmeside uden eget designsprog ikke giver kunden en grund til at vælge jer.

Autenticitet kan ikke fakes. Og det er autenticitet og visuel omhu, der får en besøgende til at tænke: dem vil jeg tale med.

Hvad Google også kigger efter

Google selv bevæger sig i denne retning. Deres EEAT-principper — Experience, Expertise, Authoritativeness, Trustworthiness — handler ikke kun om tekniske SEO-parametre. De handler om, hvorvidt en hjemmeside udstråler reel ekspertise og troværdighed.

For produktbrands betyder det, at den måde I præsenterer jer på digitalt, faktisk påvirker jeres synlighed. Et website der viser faglig dybde, har et gennemtænkt design og giver brugeren en god oplevelse, rangerer bedre over tid. Ikke fordi det er teknisk optimeret, men fordi det opfylder det, søgemaskinerne forsøger at måle: er dette en pålidelig kilde?

Sådan set er godt branddesign og god SEO ikke modsætninger.
De er to sider af det samme: at være troværdig.

 
En god webdesigner arbejder også med visuel identitet, for at opnå konvertering. Billedet viser en webdesigners hånd der arbejder med en hjemmeside på en PC med noter på bordet.

Visuel autoritet — det der konverterer et klik til en henvendelse

Visuel autoritet er det indtryk, en hjemmeside efterlader, før brugeren har læst en eneste sætning. Det er den umiddelbare fornemmelse af, at her er nogen, der ved hvad de gør. At der er en bevidst hånd bag hvert valg.

Den opstår gennem sammenhæng. Når typografi, farver, billedstil, layoutrytme og tone peger i samme retning, skaber det en oplevelse af professionalisme, der ikke behøver at blive forklaret. Den mærkes.

For virksomheder med stærke fysiske produkter er dette særligt vigtigt. Jeres kunder er ofte selv visuelt bevidste — arkitekter, indretningsansvarlige, fagfolk der kan mærke forskellen på en gennemtænkt digital tilstedeværelse og en, der bare er der. Og de drager, bevidst eller ubevidst, konklusioner om jeres arbejde ud fra det, de ser på jeres hjemmeside.

Branding gør SEO til forretning

SEO og branding er ikke et enten-eller. De bedste resultater opstår, når de to arbejder sammen. SEO bringer de rigtige mennesker til døren. Branding sørger for, at de træder indenfor, bliver og tager kontakt.

Det kræver ikke en kæmpe investering. Det kræver bevidsthed. At jeres digitale tilstedeværelse bliver behandlet med samme omhu som jeres fysiske produkter. At typografi, struktur og visuel identitet ikke er tilfældigheder, men bevidste valg der understøtter jeres brand.

For når nogen finder jer på Google, er det ikke jeres placering, der afgør, om de ringer. Det er jeres troværdighed. Og troværdighed designer man.


Har I brug for sparring om, hvordan jeres brandidentitet kan støtte jeres digitale synlighed? I er velkomne til at kontakte mig. I kan også læse mere her:

Visuel identitet og branddesign

designcoach Angela Lund - signatur

Du er altid velkommen til at kontakte mig for mere information >

 

Relaterede Artikler
Læs også:

Næste
Næste

Er jeres digitale finish lige så gennemført som jeres produkt?