Råform – en ny hjemmeside med terrazzohåndværket i centrum
Et designorienteret udtryk med håndværket som fundament til Råform
Råform skaber terrazzoløsninger til private boliger og professionelle byggeprojekter. Virksomheden forener et traditionsrigt håndværk med ambitionen om at udvikle nye, æstetiske og holdbare løsninger.
Jeg hjalp Råform med at omsætte deres faglighed og håndværksstolthed til en sammenhængende visuel præsentation og en færdig Squarespace-hjemmeside. Målet var at gøre virksomhedens kvaliteter tydelige for designbevidste privatkunder, arkitekter og andre professionelle i byggeriet.
“Angela har håndteret opgaven på en måde, der gjorde det nemt for mig at formidle mine ideer og formede dem til virkelighed.”
Simon Emil Weber, Råform
Udgangspunktet
Simon kontaktede mig, fordi Råforms eksisterende hjemmeside aldrig var blevet færdig. Han havde en klar ambition om et mere designorienteret udtryk, men havde svært ved at få hjemmesiden til at afspejle den virksomhed, han og Jakob havde skabt.
Simon fandt mig gennem en søgning efter en Squarespace-designer. Platformen var allerede hans foretrukne valg, og min portefølje og vores indledende samtaler gav ham tillid til at investere i projektet.
Opgaven var at skabe en hjemmeside, der kunne formidle både terrazzoløsningernes æstetik og den viden, erfaring og omhu, der ligger bag arbejdet.
Håndværksstolthed som fælles retning
I den strategiske afklaring fandt vi frem til det, der skulle bære præsentationen: Råforms passion for håndværket og deres ambition om at udvikle dets muligheder.
Terrazzo kræver fysisk styrke, præcision og et håndelag, der opbygges gennem mange års erfaring. Samtidig rummer materialet muligheder for farver, mønstre og detaljer, som er relevante for en designorienteret målgruppe.
Hjemmesiden skulle give plads til begge sider af virksomheden. De færdige projekter skulle vise det æstetiske potentiale, mens fortællingen om menneskerne og arbejdet bag skulle gøre Råforms faglighed og engagement tydelige.
Billedarbejdet som en central del
af brandløftet
En stor del af opgaven bestod i at gennemgå Råforms eksisterende billedmateriale. Billederne var overvejende taget som dokumentation af deres arbejde og havde meget forskellige visuelle forudsætninger.
Jeg udvalgte og bearbejdede billederne og vurderede dem i sammenhæng med hinanden og med de sider, de skulle indgå på. Både det enkelte motiv og samspillet mellem billederne havde betydning for det samlede udtryk.
Det krævede en grundig kuratering at få materialet til at formidle den ønskede kvalitet. Billedarbejdet blev dermed en væsentlig del af at skabe en mere sammenhængende og designorienteret præsentation af Råform.
En struktur for forskellige målgrupper
Hjemmesiden skulle give både private kunder og professionelle en overskuelig vej ind i Råforms arbejde.
Jeg arbejdede med at organisere indholdet, så besøgende kunne finde relevante løsninger, se eksempler på udførte projekter og få indblik i håndværket og virksomheden bag.
Simons tekster rummede stor faglig viden og et personligt engagement. Jeg bearbejdede og prioriterede dem, så de centrale budskaber kom frem i den rette sammenhæng. Struktur, billeder og tekst skulle tilsammen gøre det lettere at forstå Råforms tilgang og danne grundlag for en tillidsfuld første kontakt.
Den samlede løsning
Den strategiske afklaring blev omsat til en gennemarbejdet Squarespace-hjemmeside med en ny struktur og et sammenhængende visuelt udtryk.
Arbejdet omfattede blandt andet:
Afklaring af målgrupper, brand og kommunikation.
Visuel bearbejdning af hjemmesiden med fokus på den ønskede designorienterede retning.
Udvælgelse, billedbehandling og sammensætning af det eksisterende billedmateriale.
Struktur, navigation og prioritering af indhold.
Bearbejdning af Simons tekster og placering af de centrale budskaber.
Implementering og tilpasning til mobil.
Projektet havde samtidig en konkret deadline: Hjemmesiden skulle være klar i forbindelse med en designkonkurrenceserie på DR, som Råform medvirkede i.
Resultatet blev en samlet præsentation, hvor virksomhedens håndværk, æstetiske ambitioner og faglige tilgang fik et tydeligere udtryk.
Simons oplevelse efter lanceringen
“Det kan være svært at finde den rette samarbejdspartner, især fordi troværdighed desværre ikke er en selvfølge. Men allerede ved første samtale viste Angela stor professionalisme og troværdighed.
Angela har håndteret hele processen på en måde, der gjorde det enkelt og nemt for mig at formidle mine idéer, som hun kreativt omsatte til virkelighed. Samarbejdet har været både behageligt og effektivt.
Hun er venlig, kreativ, engageret og meget professionel. Vi er rigtig glade for vores nye hjemmeside, som allerede får meget ros."
— Simon Emil Weber, Råform | Unikke og holdbare terrazzogulve
Skal din hjemmeside afspejle kvaliteten i dit arbejde?
Har din virksomhed udviklet sig, og skal hjemmesiden følge med? Jeg hjælper dig med at afklare retningen og samle billeder, budskaber og design i en præsentation, der passer til din virksomhed og de kunder, du gerne vil nå.